- Copyright 2025
- Maximete.dk
- Privatlivspolitik
- Cookiepolitik
Spiste jeg egentligt, fordi jeg var sulten, fordi jeg blev fristet, fordi jeg havde lyst, fordi jeg kedede mig? Er jeg overhovedet opmærksom på hvad og hvor meget jeg spiser?
Disse spørgsmål kan være væsentlige at stille sig selv, da mange af os ofte spiser uden at være bevidste om årsagen.
Mange oplever, at det kan være svært at mærke, om man faktisk er sulten eller mæt. Dette kan skyldes mange forskellige faktorer, såsom vaner, følelsesmæssige tilstande og genetiske eller fysiologiske forhold. For mange af os handler det også om, at vi glemmer eller er ude af træning i at lytte til kroppens signaler.
At (gen)lære at lytte til kroppens signaler er en færdighed, der kræver tid og øvelse, men som kan have en betydelig indvirkning på vores sundhed.
Kroppen tilpasser sig ofte til at spise bestemte mængder mad på bestemte tidspunkter eller i specifikke situationer, hvilket kan føre til automatiserede spisevaner, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med vores sult- og mæthedsfornemmelser.
Samtidig lever vi i en verden, hvor vi er omgivet let tilgængelige, velsmagende og kalorietætte fødevarer. Dette kan skabe fristelser, der kan gøre det udfordrende at skelne mellem reel sult og lyst, samt svære at træffe valg der stemmer overens med ends sundhedsmæssige ønsker og mål.
Desuden lever vi i et samfund, hvor mad – og ofte de kalorietunge, er forbundet med hygge og sociale aktiviteter.
Det kræver derfor træning at kunne mærke kroppens signaler. Dette kan man øve sig i ved at stille sig selv spørgsmål omkring sulten, sig i at spise langsomt og være mere bevidste når man spiser.
At (gen)lære at lytte til kroppens signaler kræver altså en bevidst indsats over tid.
Derfor kræver det, at man over tid lærer at opfange og mærke kroppens signaler, mens man samtidig er bevidst, vurderende og tager aktive beslutninger om, hvordan vi skal reagere på disse.
Spørg dig selv: ”Hvor sulten er jeg nu (på en skala fra 1-10)? Behøver jeg faktisk at spise nu? Hvad og hvornår har jeg spist? Hvornår og hvad skal jeg spise senere? Og hvordan hænger alt dette sammen med mine ønsker og mål?”
Disse spørgsmål kan hjælpe med at skabe en større bevidsthed om dine spisemønstre og gøre det lettere at tage beslutninger, der er i tråd med dine sundhedsmæssige mål.
For eksempel, hvis du er blevet tilbudt kage i formiddagspausen, kan du overveje, om du virkelig har brug for det, eller om du bare spiser dem af vane eller social forventning. Måske kan du beslutte at tage et mindre stykke kage, eller spise en mindre portion til frokost, hvis du vælger at spise kagen, eller du kan vælge at sige nej tak, hvis du ikke er sulten.
Hvad kan man så gøre? Nogle gange kan det være nok at bryde et mønster med afledningsstrategier. Man kan for eksempel drikke et stort glas vand, rejse sig og gå en lille tur, ringe til en ven eller lave en simpel opgave som at sige 9-tabellen
Desuden kan man hjælpe kroppen ved at vælge fødevarer, som indeholder få kalorier og giver mæthed i længere tid. En croissant smager skønt, men mætter ikke ret lang tid. Til gengæld kan man spise mange gulerødder, som mætter i længere tid uden at indtage ret mange kalorier.
Derudover er det væsentligt at træne selvkontrol, når man ønsker at foretage livsstils- og vaneændringer.
Selvkontrol kan måske virke som et negativt ladet ord, men her skal det forstås anderledes. Selvkontrol er evnen til at leve efter vores vigtigste værdier ved at kunne vælge, hvad vi ønsker at gøre, frem for at handle på umiddelbare impulser. Derved kan selvkontrol hjælpe os med at opnå vores drømme og mål.
Selvkontrol handler altså ikke om selvfornægtelse og at være streng mod sig selv, men om at udøve sin frie vilje. Det betyder, at man kan tage aktive valg – ud fra ens værdier, ønsker og langsigtede mål. For eksempel kan vælge at om man vil løbe en tur eller spise chokoladebaren, i stedet for at være styret af impulser, vaner og en mangel på opmærksomhed over for automatiske reaktioner.
Vi bruger selvkontrol mere eller mindre bevist mange gange hver dag og i forskellige situationer – både til at kontrollere følelser, adfærd og behov.
Vores evne til at udøve selvkontrol forringes, jo flere gange vi skal gøre det inden for kort tid. Derfor kan det fx være sværere at sig ”nej tak” til kagen i personalerummet, hvis man har mange andre opgaver der kræver selvkontrol og tager opmærksomheden.
Det betyder også at det ofte er bedst at lave få sundheds- og vaneændringer ad gangen. Indtil nogle af de nye ændringer bliver til en vane, så bruger vi nemlig meget lidt eller ingen selvkontrol mere, men handlingen udløses automatisk.
Her er nogle eksempler på sundhedsvaner, som kræver selvkontrol i starten, men kan blive til vaner:
Hvis man er stresset, træt eller ked af det, kan det også være svært at udøve selvkontrol. At være i godt humør kan derimod forbedre evnen til at udøve selvkontrol. Derfor kan det være gavnligt at lave noget som man finder sjovt inden man skal gøre noget som kræver selvkontrol.
Udover vores sindstilstand er er nogle grundlæggende forudsætninger for udøvelse af selvkontrol:
Ønsker du at styrke din selvkontrol og opnå bedre sundhedsvaner? Her er nogle konkrete skridt, du kan tage:
At blive bevidst om, hvorfor og hvordan vi spiser, er en vigtig del af at opnå en bedre balance i vores forhold til mad. Ved at øve os i at lytte til kroppens signaler og være opmærksomme på vores spisevaner, kan vi tage skridt mod at forbedre vores sundhed og nå vores mål.