Fedt

Fedt har efterhånden været til debat i mange år. Hvor nogle diætformer har været fedtforskrækket og talt for en meget fedtfattigkost, har andre high fat kostformer anbefalet at komme smør i morgenkaffen.

Fedt er i sig selv hverken sundt eller usundt. Kroppen har behov for fedt, da det er et næringsstof, der bruges til mange forskellige ting i vores krop. Det indgår bl.a. som en del af vores celler og hormoner, det bidrager til optagelse af vitaminer og giver os energi, samt beskytter os mod kulde og slag.

Fedt er det næringsstof, der bidrager med mest energi pr. enhed: 37 KJ/g eller 9 kcal/g.
Netop derfor er det vigtigt at være opmærksom på ikke at indtage for meget, da det bidrager med mange kalorier, hvilket kan medvirke til overvægt og hermed øge risikoen for livsstilsygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Det anbefales at 25-40 % af det totale energiindtag kommer fra fedt.
I danskernes gennemsnitskost kommer 37% af energien herfra.

Forskellige typer af fedt

Men fedt er ikke bare fedt. Der er forskellige typer fedt, og de har forskellige virkninger på vores krop.
Overordnet set deler man fedt ind i mættet og umættet fedt.
Det er fedtsyrernes længde og opbygning der bestemmer, om der er tale om mættede eller umættede fedtsyrer.

Mættet fedt

Mættet fedt findes primært i animalske produkter som mejeri og kød. Derudover er der et højt indhold af mættet fed kokos- og palmeolie.
Den type fedt er fast ved køleskabstemperatur som f.eks. smør.

I Danmark spiser vi generelt for meget af det mættet fedt.
Det anbefales at max 10% af det daglige energiindtag er fra mættet fedt. Ved et højere indtag stiger risikoen for livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme. Kun 3% af hele den danske befolkning overholder anbefalingen for mættet fedt og indholdet af mættet fedt i gennemsnitskosten er 50% for højt ift. det anbefalede niveau.

En stor del af danskernes indtag af mættet fedt kommer fra:

  • Smør og smørbare produkter
  • Ost og mejeriprodukter som fløde og creme fraiche
  • Kød og pålæg
  • Færdigretter og mange slags take-away mad som pizza og burger
  • Kage og wienerbrød
  • Kokosolie og kokosmælk

Umættet fedt

Umættet fedt kommer i høj grad fra vegetabilske kilder som olier, oliven, avocado, nødder og frø. Derudover bidrager fisk med en betydelig mængde umættet fedt.
Disse fedtstoffer er typisk flydende ved køleskabstemperatur som f.eks. oliven-, raps- og solsikkeolie.

Umættede fedtsyrer har vist sig at have gavnlige virkninger på bl.a. hjerte-kar-sygdomme, når de indtages i moderate mængder, derfor er det denne type fedt, vi anbefales at vælge.

Der findes to hovedtyper af umættet fedt: enkeltumættet og flerumættet.

Det anbefales, at 10-20 % af det daglige energiindtag er fra enkeltumættede fedtstoffer. Disse findes i nødder, frø, kerner, raps- og olivenolie.

Anbefalingen for flerumættede fedtstoffer er 5-10 % af det daglige energiindtag. Disse findes især i fede fisk som laks, makrel og sild.

En stor del af danskernes indtag af mættet fedt kommer fra:

  • Oliven-, raps-, og solsikkeolie
  • Nødder og mandler
  • Flydende margariner
  • Avocado
  • Kerner og frø
  • Kød
  • Fisk

Det essentielle fedt

Der findes to essentielle fedtsyre, omega 3 og 6, som begge er flerumættet.
At de er essentielle, betyder at kroppen ikke selv kan danne disse fedtsyrer, og det derfor er vigtigt, at vi indtager dette vi kosten. Disse har en række positive effekter for helbredet, bl.a. ift. hjertesundhed og anti-inflammatoriske egenskaber 

Det er især omega-3 fedtsyrer som vi bør være opmærksomme på at få nok af via kosten.  ifølge anbefalingerne bør omega-3 fedtsyrer udgøre mindst 1 energiprocent. 
Fede fiske, chiafrø og hørfrø (også hørfrøsolie) er væsentlige kilder til omega-3, som ifølge anbefalingerne bør udgøre mindst 1% af det daglige energiindtag.

Transfedt

Transfedtsyrer er en særlig type umættede fedtsyrer, som ligner den mættede fedtsyre. Denne type fedt findes både naturligt i nogle fødevarer, men også som et kunstigt fremstillet industrielt produkt.

Anbefalingen omkring transfedt er, at indtaget er så lavt som muligt, da det i højere grad påvirker udviklingen af hjertekarsygdomme.
I Danmark er brugen af den industrielt fremstillede transfedtsyre reguleret ved lov af hensyn til folkesundheden.

Transfedt findes blandt andet naturligt i fede mejeriprodukter som smør, fløde og ost samt kød (især okse og lammekød). Derudover kan det findes i kager, fastfood (især friturestegt) og ultraforarbejde fødevare.

På grund af lovgivningen som begrænser indholdet af transfedt i vores fødevare, udgør de små mængder transfedtsyrer i en typisk dansk kost, ikke en generel sundhedsrisiko i Danmark.

Vælg det rigtige fedt

Ved at udskifte mættet fedt med umættet fedt sænkes LDL-kolesterol (det lede kolesterol) og øges HDL-kolesterol (det herlige kolesterol). Derved sænkes risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.
Her er nogle forslag til, hvordan du kan implementere det i din hverdag:

  • Vælg kød og kødprodukter med max 10% fedt.
  • Spis fisk flere gange om ugen.
  • Udskift smør med mayonnaise, hummus, pesto og avocado.
  • Brug flydende olier ved stegning.
  • Brug nødder og kerner som snacks og topping.
  • Udskift piskefløden med madlavningsfløde og flødeerstatninger. Brug grøntsager og bælgfrugter til at tykne saucer og brug vanilje skyr/yoghurt i desserter.
  • Vælg de magre/lette mejeriprodukter (mælk max 0,7% fedt, ost max 17% fedt (30+) og yoghurt max 1,5% fedt).
  • Kig efter Nøglehulsmærket.