"Kartoffel"salat og fiskefrikadeller
Et alternativ til den traditionelle kartoffelsalat. Lav den gerne dagen før du spiser den. Den bliver nemlig bedre af at stå at trække. Men kan du ikke vente, så lav evt dobbeltportion, så du har til i dag og i morgen.
Ret Aftensmad, Frokost, Hovedret
Ingredienser:
- 300 g kogte blomkålsbuketter
- 1 forårsløg fintsnittet, tag bare det grønne med
- 1 stængel bladselleri fintsnittet
- 1 grøn peberfrugt i tern
- 1 bundt persille finthakket
- 1 bund purløg
- salt og peber
- 4 fiskefrikadeller
Dressing:
- 1-2 tsk. dijonsennep
- 1 spsk vineddike
- 1 spsk mayonnaise
- 3 spsk. cremefraiche 18%
- salt og peber
- paprika og purløg til pynt
Fremgangsmåde:
Rør dressingen sammen og smag til med salt og hvid peber.
Kom blomkål, forårsløg, bladselleri, grøn peberfrugt og persille i.
Bland godt og drys med paprika.
Sæt det i køleskabet til dagen efter for at udvikle smag.
Drys med purløg inden servering, server gerne sammen med fiskefrikadeller.
Keyword GLP-1 booster, Keto, overgangsalderen, Vegetar